Hvad er historiske kort i Danmark?

De historiske kort i Muld er målebordsbladene — de topografiske kort, landet blev opmålt til fra midten af 1800-tallet. Muld viser tre officielle serier: Høje målebordsblade (den ældste, fra 1800-tallet), Lave målebordsblade (fra det tidlige 1900-tal) og de preussiske målebordsblade over Sønderjylland fra perioden, hvor landsdelen hørte under Preussen/Tyskland 1864-1920. Kortene er scannet og georefereret, så de kan lægges oven på det moderne kort.

Hvad kan man se på et gammelt kort?

Forsvundne gårde og huse, gamle vejforløb og hulveje, møller, kroer, smedjer og teglværker, gamle markskel og ejerlav — og stednavne som Møllebakke, Galgehøj eller Vadested, der kan røbe, hvad stedet blev brugt til. Alt sammen ting, som nutidens kort ofte ikke længere viser, fordi de er revet ned, pløjet over eller lagt sammen.

Hvor gamle er de historiske kort i Muld?

Muld har Høje målebordsblade fra 1800-tallet, Lave målebordsblade fra det tidlige 1900-tal og de preussiske målebordsblade over Sønderjylland. Kortene er de officielle data fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Historiske kort er en del af Muld+.

Kan jeg sammenligne det gamle kort med LiDAR og luftfoto?

Ja. I Muld kan du lægge de historiske kort sammen med luftfoto og LiDAR-terræn på samme sted. Luftfotoet viser, hvad der er på jorden nu; LiDAR viser fysiske spor i terrænet; de gamle kort viser, hvad der stod på stedet dengang. Sammen kan de lede dig fra et gammelt husnavn til den forhøjning, LiDAR fanger, og videre til den mark, du står på i dag.

Historiske kort i Danmark

Q: Hvorfor er gamle kort gode til metaldetektering?

Fordi folk mister ting, hvor folk var. Et hus, en kro eller en markvej, der forsvandt for hundrede år siden, kan have efterladt mønter, knapper, spænder og værktøj i jorden — og de ligger ofte stadig under pløjelaget på en mark, der i dag ser tom ud. Det gamle kort peger dig mod, hvor der var liv. Det er aldrig et løfte om fund, men et af de bedste pejlemærker, du kan få.

Sidst opdateret: 23. august 2026

Historiske kort viser landskabet, som det så ud for over hundrede år siden — før motorveje, parcelhuse og sammenlagte marker viskede de gamle spor ud. For en detektorfører er de en genvej til de steder, hvor folk færdedes, boede og mistede ting: forsvundne gårde, gamle vejforløb, møller og kroer, der for længst er væk. Her er, hvad de gamle kort viser, hvorfor de kan føre dig mod interessante steder, og hvordan du bruger dem sammen med resten af Muld.

Kort fortalt

De historiske kort i Muld er de gamle målebordsblade — Danmarks officielle topografiske kortlægning fra 1800-tallet og det tidlige 1900-tal.
Muld har Høje og Lave målebordsblade for hele landet, plus de preussiske kort over Sønderjylland.
De viser forsvundne gårde og huse, gamle vejforløb, møller, kroer og markskel, som nutidens kort ofte ikke viser.
Gamle stednavne — mølle, smedje, kirkevej, galgebakke — peger på, hvor der var aktivitet.
Folk mister ting, hvor folk var: et hus, der forsvandt for 150 år siden, kan stadig ligge under pløjelaget.
De er stærkest sammen med LiDAR-terræn og luftfoto — læs bygninger, terrænspor og nutidens landskab sammen.
Historiske kort er en del af Muld+.

Hvad er historiske kort?

De historiske kort i Muld er målebordsbladene — de topografiske kort, landet blev opmålt til fra midten af 1800-tallet. Muld viser tre officielle serier:

Høje målebordsblade — den ældste landsdækkende serie, fra 1800-tallet.
Lave målebordsblade — den nyere serie, fra det tidlige 1900-tal.
Preussiske målebordsblade — kortlægningen af Sønderjylland fra perioden, hvor landsdelen hørte under Preussen/Tyskland 1864-1920.

Kortene er scannet og georefereret, så de kan lægges oven på det moderne kort. Du kan altså slå det gamle kort til på det sted, du står — og sammenligne dengang og nu.

Hvad de gamle kort afslører

På målebordsbladene står ting, der er væk i dag:

Forsvundne gårde og huse — en enlig gård, der er revet ned og pløjet over, kan stadig være tegnet ind på det gamle kort.
Gamle vejforløb og hulveje — nedlagte veje og stier viser, hvor folk gik.
Møller, kroer, smedjer og teglværker — steder med aktivitet, hvor ting kunne blive tabt eller efterladt.
Gamle markskel og ejerlav — inddelingen af jorden, før markerne blev lagt sammen.
Stednavne — "Møllebakke", "Galgehøj", "Kirkevej", "Vadested" — navnene kan røbe, hvad stedet blev brugt til.

Hvorfor gamle kort kan føre dig mod fundsteder

Grundreglen i detektorsøgning er enkel: folk mister ting, hvor folk var. Et hus, en kro eller en markvej, der forsvandt for hundrede år siden, kan have efterladt mønter, knapper, spænder og værktøj i jorden — og de ligger ofte stadig under pløjelaget på en mark, der i dag ser tom ud. Det moderne kort viser ofte ingenting; det gamle kort peger dig mod, hvor du kan lede.

Læs stednavnene med. De er tit det ældste, der er tilbage af et sted, og de kan pege på kirker, møller, markeder og rettersteder, længe efter bygningerne er væk. Et gammelt kort er aldrig et løfte om fund — men det er et af de bedste pejlemærker, du kan få for, hvor der var liv.

Historiske kort, LiDAR og luftfoto

Tre lag, tre svar. Luftfotoet viser, hvad der er på jorden nu. LiDAR-terræn viser fysiske spor i selve terrænet — lave høje, hulveje og markskel. De historiske kort viser, hvad der stod på stedet dengang: bygninger, navne og arealanvendelse.

Lægger du dem sammen, kan du gå fra et gammelt husnavn på målebordsbladet til den forhøjning, LiDAR fanger, og videre til den mark, du står på i dag. Det er den samme plet jord i tre tidsaldre.

Historiske kort i Muld

I Muld slår du de historiske kort til som et lag oven på kortet og kan sammenligne dem med luftfoto og LiDAR på samme sted. Høje og Lave målebordsblade dækker hele landet, og de preussiske kort dækker Sønderjylland. Historiske kort er en del af Muld+.

Fra kort til mark

Et gammelt kort peger dig mod steder, der er værd at afsøge — men det ændrer ikke reglerne. Stedet for en forsvunden gård kan i dag ligge inden for et fredet fortidsminde, hvor det er forbudt at detektere på selve mindet og inden for 2 meter fra det, eller inden for en anden beskyttet zone. Og uanset hvor lovende stedet ser ud, skal du have lodsejers tilladelse, før du går i gang.

Muld tegner matrikelskel og beskyttede zoner på samme kort som de historiske lag, så du kan se, hvem du skal spørge, og hvor du ikke må grave. Se også vores fulde guide til reglerne for metaldetektor i Danmark.

Officielle kilder

Denne side er en introduktion i almindeligt sprog — ikke en teknisk manual. Vil du dybere ned i kortene eller i reglerne, så gå til de officielle kilder.

Dataforsyningen — historiske kort Statens portal fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur til de gamle målebordsblade (Høje, Lave og de preussiske kort).
Slots- og Kulturstyrelsen — Metaldetektor Kulturstyrelsens vejledning om detektering, fortidsminder og god skik.
Fund og Fortidsminder (kulturarv.dk) Det nationale register over fortidsminder og arkæologiske arealer.
DIME — metaldetektorfund.dk Den nationale portal til at registrere detektorfund.

Om nøjagtighed. Denne side forklarer de historiske kort, som vi bruger dem i Muld. Ser noget forældet eller forkert ud, så skriv til hello@muld.dev, så retter vi det.

Læs landskabets historie med Muld

Historiske kort, LiDAR-terræn, matrikelskel og beskyttede zoner — bygget ind i en fokuseret detektorapp til Danmark, så du kan finde de gamle pladser og tjekke rammerne, før du går i felten. Kerneappen er gratis; historiske kort er en del af Muld+.

Hent det påGoogle Play